| |  |
|
|
Disse symbolerne kan du finde ved beskrivelserne af de gårde som tilbyder temaferie.
En del af vore gårde tilbyder temaferier, hvor gæsterne kan nyde et ophold, der svarer til netop deres ønsker og behov. På disse gårde har værterne en særlig interesse for og viden om deres tema. Dermed kan de bedst muligt hjælpe gæsterne til en aktiv og oplevelsesrig ferie indenfor et af de fire områder: Fiskeri, Natur, Kultur og landlig hygge samt Grøn livsstil.
|
|
|
Du kan vælge mellem disse to emner:
|
|
 | | Holder du ferie på en gård med temaet Fiskeri, har du let adgang til godt fiskevand. Ofte er der et fint ørredvandløb, en sø eller en mose på gårdens egen jord. Ellers er der steder i nærheden, hvor der er gode chancer for fangst, når man kaster snøren ud. På gården kan du bruge faciliteter som renseplads og fryser til fangsten, og ofte kan gæsterne leje en båd, waders og/eller fiskegrej. Naturligvis kan værten også oplyse om reglerne for lystfiskeri samt give gode råd og tips til både nybegyndere og mere erfarne.
Klik her for at se gårdene med temaet Fiskeri.
| |  | | På en ferie på en gård med temaet Natur kan du ikke blot opleve livet på en bondegård, men også få store naturoplevelser med i købet. Det kan for eksempel være at høre nattergalens sang, se rævens unger lege i morgensolen eller opleve et særligt bemærkelsesværdigt landskab. Mange værter med naturtema arrangerer selv fugle-, svampe- og andre ture. Eller de kan henvise til andre kyndige naturguides eller spændende steder i nærheden. Du kan også låne bøger og andet materiale om naturen samt en kikkert på gården.
Klik her for at gårdene med temaet Natur.
| |  | | Gårdene med temaet Grøn livsstil gør ekstra meget ud af at kombinere det gode liv på landet med hensyn til miljø og natur. Her er kemikalier bandlyst i køkkenhaven og på gårdspladsen. Forbruget af ressourcer er så lavt, som det er muligt, uden det går ud over ferieglæden. Genbrug er nærmest en sport, og økologisk kost er det mest almindelige på disse gårde. En temaferie med Grøn livsstil er for dig, der vil kombinere gode oplevelser med bevidstheden om at leve bæredygtigt i forhold til miljøet.
Klik her for at se gårdene med temaet Grøn Livsstil.
| |  | |
På gårde med temaet Kultur og landlig hygge bliver der lagt vægt på roen til at læse en god bog, hvile ud og nyde et veltilberedt måltid før og efter de kulturelle oplevelser udenfor gården. Fra disse gårde er der altid en overkommelig afstand til tilbud som teater, musik, museer og/eller historiske steder, og værterne hjælper gerne med at finde frem til de gode oplevelser. Små aktive børn skal du nok ikke tage med til en gård med temaet Kultur og landlig hygge. Til gengæld er her komfortable værelser for det voksne publikum og behagelige omgivelser som eksempelvis opholdsstue med daglig avis eller en hyggekrog i haven. Klik her for at se gårdene mad temaet Kultur og landlig hygge. | |
|
| |