| |  |
|
|
Du kan læse vores katalog på nettet, downloade det til din computer, eller udskrive enkelte sider.
|
|
|
Nyd naturen og tag på landet!
Vidste du, at man også kan tage på bondegårdsferie mens det er koldt udenfor? Der findes en masse aktiviteter indendørs og udenfor. Prøv at kontakte vores feriegårde og hør mere om det!
|
|
|
Afslappende dage i et smukt landskab. Vide horisonter, frisk luft i lungerne, tæt kontakt med bondelandets mennesker og dyr - sådan lyder de sikre stikord til enhver bondegårdsferie. Og så er der alle feriens andre gode oplevelser. De er forskellige fra gård til gård, for hvert sted har sin egen charme og sine særlige kvaliteter. Når du tager på bondegårdsferie, er det dit eget valg, om det skal være hos en vært med søde kæledyr og aktiviteter for familiens yngste, om der skal være godt fiskevand i nærheden, måske nogle spændende kulturtilbud i overkommelig afstand, eller noget helt fjerde eller femte. Mulighederne er mange – valget er dit.
|
|
|
Her kan du vælge gårdene efter deres placering i Danmark og derefter finde oplysningerne om gården gennem en link. (TIP: har du brug for GPS-koordinaterne, kan du bruge Google funktionen: "Find vejen hertil", taster du en startadresse ind, så kommer gårdens koordinater i adresselinjen efter @.)
Er du mere interesseret i, hvilke tilbud gården har til dig og din familie og placeringen er måske mindre vigtigt, så vil vi anbefale dig at vælge vores søgefunktion: "FIND GÅRDEN". Her har du mulighed for at anvende søgeord, eller bruge vores kviksøgningsboks.
|
|
|
På en del af gårdene kan gæsterne vælge at leje et værelse med morgenmad (Bed & Breakfast), eller de kan få halv- eller helpension. Andre tilbyder et hus eller lejlighed med køkken, hvor I selv kan lave mad. Der er også dem, der tilbyder campingferie på gården. På denne hjemmeside kan du finde den eller de gårde, der passer bedst til dig og din familie – uanset om I vil være der et enkelt døgn eller to, en uge eller mere. Velkommen.
Bondegårdsferie - overnatning med mulighed for bespisning og/eller overnatning på aktive landbrugsbedrifter
Ferie på Landet - overnatning med mulighed for selvforplejning
Bed & Breakfast - overnatning med morgenmad
Bondegårdscamping - overnatning i det fri med adgang til bad og toilet
Gårdbutik - mulighed for at købe forskellige produkter
Besøgslandbrug - mulighed for at komme på dagsbesøg
|
|
|
En del af vore gårde tilbyder temaferier, hvor gæsterne kan nyde et ophold, der svarer til netop deres ønsker og behov. På disse gårde har værterne en særlig interesse for og viden om deres tema. Dermed kan de bedst muligt hjælpe gæsterne til en aktiv og oplevelsesrig ferie indenfor et af de fire områder: Fiskeri, Natur, Kultur og landlig hygge samt Grøn livsstil.
Se symbolerne for de fire temaer ved beskrivelserne af de gårde, der tilbyder bondegårdsferie.
Læs mere om temaerne her.
|
| |